Information
Information
Levering med DSV

Få dine nye møbler leveret direkte til døren
Daells Bolighus har fra den 28. august 2024 skiftet logistikpartner. Fremover vil fragtfirmaet DSV stå for alle vores større leverencer. Det er den nye division DSV ROAD som skal tilbyde vores kunder flere leveringsmuligheder, nye tilvalgsmuligheder og frem for alt sikre en mere bæredygtig forretningsgang.
Vi gør det nemmere for dig
Når du vælger levering med indbæring gælder det, at møblerne leveres til det anviste rum i din bolig.
Du har nu også mulighed for at lave 3 typer tillægsydelser når du vælger levering med indbæring. Udpakning og bortskaffelse af emballagen, udpakning og montering og når du køber en ny sofa kan vi tage den gamle med retur.
Tillægsydelser ved levering med indbæring
Når du vælger levering med indbæring gælder det, at møblerne leveres til det anviste rum i din bolig. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved levering med indbæring under ofte stillede spørgsmål her. Det er nu også muligt at lave 3 typer tillægsydelser til din levering med indbæring. Når du vælger tillægsydelser er det pr. varenummer, som du har købt.
Udpakning og bortskaffelse af emballage
Varen bliver båret ind i det ønskede rum, pakket ud og emballagen taget med til retur og håndteres med respekt for miljøet.
Ydelsen tilbydes ved følgende produktgrupper:
Sofaer og sofaborde, spiseborde og stole samt senge og madrasser.
Gamle møbler med retur
Varen bliver båret ind, og vi tager tilsvarende brugte møbler med retur til miljømæssig korrekt bortskafning. Ved tilsvarende møbel 1:1 forstås, at hvis der leveres én enkelt sofa tages der én enkelt sofa med retur, ikke flere sofaer eller andre møbler. Returvaren skal have cirka samme størrelse som den købte vare.
Ydelsen tilbydes ved følgende produktgrupper:
Sofaer og sofaborde, spiseborde og stole samt senge og madrasser.
Montering
Varen bæres ind, pakkes ud og monteres på det af kunden anviste sted. Bemærk, at medarbejderen fra DSV bærer sikkerhedssko, og ikke må tage sine sko af ifølge loven. Derfor skal gulve afdækkes og der skal være frie adgangsveje til det sted varen ønskes monteret.
Ydelsen tilbydes ved følgende produktgrupper:
Sofaer og sofaborde, spiseborde og stole samt senge og madrasser.
Bestil online i dag og tilføj dine ønskede tillæg i kurven eller bestil hos en sælger i en af vores bolighuse. Du kan også læse mere i vores leveringsbetingelser her.
