Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
A/S Daells Bolighus, C/O Harald Nyborg A/S
Gammel Højmevej 30, Højme, 5250 Odense SV
CVR-nr. 15110589
Mailadresse: info@daells-bolighus.dk
Telefonnummer: +45 43 20 88 88
OBS! Vær opmærksom på, at returneringer foregår til anden adresse:
Daells Bolighus, Ejby Industrivej 27, 2600 Glostrup.
Priser
Alle priser er inkl. 25% moms. Vi forbeholder os ret til at annullere handlen, hvis der er tale om åbenlyse prisfejl.
100% prisgaranti
Vi matcher alle danske konkurrenter, både i fysiske butikker såvel som online butikker. Vi matcher identiske varer uagtet, om konkurrenten kalder varen noget andet. Så finder du en vare hos en konkurrent i samme periode til en lavere pris, sælger vi varen til en tilsvarende pris. Medbring blot dokumentation enten fysisk eller på din mobil. Du kan gøre brug af prisgarantien ved dit køb eller helt op til 30 dage efter varen er leveret/udleveret. Det kalder vi 100% prisgaranti.
Betaling
Der kan betales med følgende nordisk udstedte betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard og Maestro. Der betales ingen kortgebyr på hjemmesiden. Der kan også betales med Mobilepay og med Apple Pay i webshoppen. Du kan også dele din betaling op med Klarna. Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren laves på www.daells-bolighus.dk. Beløbet trækkes først fra din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. Det er gratis at benytte betalingskort, da vi betaler alle gebyrer. Beløbet på din bestilling trækkes ikke fra din konto, før varen er afsendt fra vores lager. Alle oplysninger om kortnummer og udløbsdato bliver krypteret af vores betalingsformidler (DIBS).
For at handle på www.daells-bolighus.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller indtil: vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Afgivelse af ordre
Når du afgiver en ordre hos Daells Bolighus, modtager du en kvittering på dit køb. På kvitteringen fremgår hvilke varer du har bestilt, samt beløbet du har handlet for. Det kan forekomme at nogle varer er i restordre, selvom de er vist på vores hjemmeside. I disse tilfælde vil du modtage besked herom.
Når vi sender dine varer, vil du modtage en ordrebekræftelse. Du vil sammen med din forsendelse, modtage en faktura. Fakturaen skal kunne fremvises ved eventuel returnering eller reklamation.
Daells Bolighus forbeholder sig retten til at annullere din ordre, såfremt der har været tale om åbenlyse prisfejl eller lignende.
Annullering af ordre
Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse/faktura og er din ordre endnu ikke effektueret af Daells Bolighus er det muligt at annullere din bestilling. Ønsker du at annullere din ordre, skal du kontakte kundeservice på tlf. + 45 43 20 88 88 eller e-mail service@daells-bolighus.dk. Er varerne pakket eller allerede afsendt, kan du ikke længere annullere din bestilling, men du kan naturligvis benytte din fortrydelsesret.
Fragt og levering
Handels- og leveringsbetingelserne gør sig gældende ved køb i både vores fysiske bolighuse og via vores webshop. Det er dit ansvar at oplyse den korrekte leveringsadresse.
Levering med fragtmand
Leveringstidspunkt- og adresse kan ændres eller annulleres senest 4 hverdage før den aftalte leveringsdato via kundeservice. Hvis du ikke er tilstede ved leveringen opkræves et nyt fragtgebyr. Du skal være hjemme i det aftalte tidsrum. Aftenen før modtager du en SMS med et estimeret tidsinterval for leveringen. Hvis du ikke er tilstede på leveringsadressen i det aftalte tidsrum, medtages varerne retur, og nyt fragtgebyr opkræves. Forgæves levering medfører et ekstra fragtgebyr for at køre varerne retur, samt 2-3 dages ekstra leveringstid. Chaufføren må ikke efterlade varer uden underskrift, du skal derfor være tilstede og kvittere for modtagelsen.
Kantstenslevering
Varerne leveres til nærmeste mulige kantsten, og du skal selve sørge for indbæring - chaufføren må ikke hjælpe.
Levering med indbæring
Varerne bæres ind til det anviste rum, hvis adgangsforholdene tillader det. Kunden skal sikre fri passage og evt. afdække gulve m.m. inden leveringen. Chaufføren må ikke tage sine sko af. Varerne skal kunne passere med emballage, da fragtmanden ikke må pakke dem ud (medmindre tilkøbte ydelser er bestilt). Varer over 70 kg kræver tekniske hjælpemidler og leveres derfor kun til kantsten.
Ved modtagelse
Du bør først kontrollere emballagen og notere eventuelle skader ved modtagelsen. I nogle tilfælde vil det være muligt at notere dette i feltet, hvor du underskriver på fragtmandens tablet. Alternativt kan du nægte modtagelse og kontakte kundeservice.
Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten gør sig kun gældende ved onlinekøb på www.daells-bolighus.dk. Ved køb i vores fysiske bolighuse er det returetten, som er gældende.
Fortrydelsesret (dag 1-14)
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af dine varer. Fortrydelse skal meddeles via vores kontaktformular du finder her eller standardfortrydelsesformularen, du finder nederst på siden. Delvis returnering af en ordre er mulig, men fragtomkostningerne refunderes ikke. Du er ansvarlig for at betale returfragten og hæfter for eventuelle skader under transport. Bemærk, at dette gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Ved returnering af større møbler kan der forventes maks 799 kr. i omkostninger. Har du afprøvet varen, hæfter du for eventuel værdigforringelse. Daells Bolighus forbeholder sig retten, til at vurdere varens gensalgsværdi. Vi anbefaler, at du sender retur i original emballage for at undgå værdiforringelse. Tilbagebetaling sker inden 14 dage efter modtaget returvare - fratrukket evt. værdiforringelse.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Fortrydelsesret (dag 15-30) – Tryghedsgaranti
Udvidet 30 dages fortrydelsesret gælder for både webshop og vores fysiske butikker. Varen skal være ubrugt og i original emballage for fuld refundering. Du som kunde hæfter selv for fragt ved returnering. Den fulde købssum refunderes til det betalingskort, som blev anvendt ved købet.
Returnering og tilbagebetaling
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt på forhånd. Hvis varerne er købt i vores fysiske butikker, tilbagebetales dine fragtomkostninger ikke. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den. Varen sendes til: Daells Bolighus – Ejby Industrivej 27, 2600 Glostrup. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen eller som afleveres på adressen med forudgående aftale herom.
Returret i de fysiske butikker
Du har 30 dages returret på køb foretaget i vores fysiske butikker. Returretten er kun gældende for ubrugte varer, i original ubrudt emballage. Du afholder selv eventuelle fragtomkostninger for levering og returnering.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Visse varer, som større møbler, kan ikke returneres med normal post. Udgifterne forventes at være maks 799 kr. til returnering af disse varer. Der er ingen fortrydelsesret på specialfremstillede/bestillingsvarer.
Returret i webshoppen
Varer købt på www.daells-bolighus.dk, kan returneres i 30 dage efter modtagelsen af ordren. Er varen ubrugt og i original emballage, refunderes den fulde købesum, til det betalingskort der er brugt ved bestillingen. Returneres kun dele af en ordre, refunderes fragtgebyret ikke.
Reklamationsret ved fejl og mangler
Når du handler i Daells Bolighus butikker og på www.daells-bolighus.dk, har du naturligvis 24 måneders reklamationsret. Det er vigtigt, at der reklameres inden for „rimelig tid”, efter at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamationsretten dækker fejl og mangler der var til stede, eller hvor årsagen var til stede, da du modtog varen. Er fejlen/skaden opstået, som følge af fejlagtig brug eller skadeforvoldende adfærd, vil reklamationen ikke blive godkendt.
Godkendes reklamationen, sørger vi for enten reparation, ombytning, nye reservedele, eller en aftalt dekort eller ophævelse af købet afhængig af den konkrete situation. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende producenters immaterielle rettigheder, og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du benytte kontaktformularen her.
Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, kan du sende din klage videre til: Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (via klageportalen for Nævnenes Hus).
Bemærk, at varen eller ydelsen som du vil klage over skal have kostet mindst 1.110 kr. og højest 100.000 kr., for at du kan tage sagen videre til Nævnenes Hus. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en E-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommissionens online klageportal her.
Kundeservice
Vi er klar til at hjælpe dig telefonisk på +45 43 20 88 88 i nedenstående tidsrum:
Mandag til fredag: 10.00-17.00
Weekend og helligdage: Lukket
Skriftlige henvendelser bør ske via kontaktformularen. Du kan forvente svar inden for 48 timer i hverdagene.
Gavekort
Daells Bolighus samarbejder med GoGift, og du kan derfor benytte GoGift Supergavekortet til vores bolighuse og online på www.daells-bolighus.dk, samt gavekort købt direkte til Daells Bolighus. Gavekortet er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen. Gavekortet kan ikke forlænges eller fornyes efter endt gyldighedsperiode.
Erhvervskunder og B2B
Reklamation og mangler
Ved levering bedes køber straks foretage en undersøgelse af det købte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, bedes køber straks give Daells Bolighus besked. Opdager køber eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Daells Bolighus kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt vi anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko, returnere den angiveligt mangelfulde vare i forsvarlig emballage. Daells Bolighus forbeholder sig ret til kun at modtage den angivelig defekte del. Reklamationer på mangler og brækage forårsaget i erhvervsmæssige sammenhænge accepteres ikke.
Forbehold for priser og ordrebekræftelse
Vi forbeholder os ret til at begrænse antallet af solgte enheder til særlig markedsført pris, da vi altid vil prioritere salg til private. E-mailen, der modtages efter at en ordre er gennemført, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke Daells Bolighus‘ accept på at handlen er gennemført.
Betaling med EAN nummer
Betaling med EAN nummer er kun en mulighed for kommuner og offentlige institutioner. Betalingen skal ske via en rekvisitionen, som skal sendes via mail til onlinebestillinger@daells-bolighus.dk eller afleveres fysisk i en af vores bolighuse, hvor der skal vises et gyldigt billede-ID.
Hele købet skal laves samlet, hvis der foretages flere køb til forskellige leveringsadresser, skal der gives rekvisition på hver enkel ordre. Rekvisitionen skal være sendt fra kommune/institution af den ansvarlige for købet. Bemærk, at vores møbler ikke er fremstillet til erhvervsbrug, hvor der forventeligt er hårdere slid på møblerne end ved privat brug. Benyttes møblerne til erhverv, er købet derfor ikke omfattet af reklamationsretten.
Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og afleveres i butikken eller sendes til info@daells-bolighus.dk, og kun hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 27. marts 2025