- Bedre råd. Ærlige priser. Med garanti.
Sådan laver du en billedvæg
Kom i gang med din plakatvæg
En plakatvæg kan se ud på mange måder og nogle af de overvejelser du kan gøre dig er:
- Om du ønsker et ensartet look i farve og stil eller om billedvæggen skal være med blandede stilarter og motiver på plakaterne
- Om det skal være enkelt med et par rammer eller en større billedvæg med flere rammer
- Skal billedrammerne have samme størrelse eller skal de være forskellige?
- Og skal de være i samme materiale/farve eller skal det også være blandet?
- Og skal billedvæggen kun indeholde billeder eller skal der inddrages et væghængt ur, en væglampe eller andet vægdekoration?
En nem måde at starte projektet er ved disse ovenstående spørgsmål og herefter få samlet alt til plakatvæggen. Når det er gjort kan du med fordel tegne alle rammer over på et stykke pap klippe dem ud, og hænge dem op på væggen med malertape for at visualisere projektet. På den måde kan du også tegne og måle op på pappet, hvor sømmet til billedrammerne skal slås i væggen.